dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Region var for hurtig til at fyre sosu-assistent

Det kostede 245.000 i godtgørelse ikke at tage sig af problemer, der opstod, efter en ansat brækkede en hånd og fik en stiv finger

En fyret sosu-assistent skal nu have 245.000 kr. i godtgørelse af sin tidligere arbejdsgiver, den region, i hvis psykiatri, hun var ansat i en 28-timers stilling. Det har Ligebehandlingsnævnet nu afgjort efter en klage over forskelsbehandling fra sosu-assistenten.

Problemerne, der endte med en afskedigelse, opstod nemlig, da hun i maj 2009 brækkede sin højre hånd og bl.a. pga. en stiv lillefinger ikke længere kunne skrive og heller ikke kunne være til at fastholde patienter. På grund af den brækkede hånd var der tale om forskelsbehandling i forhold til handicap.

Regionen mente fra sin side, at det ikke kun var den brækkede hånd, men også samarbejdsproblemer, der lå bag afskedigelsen. Sosu-assistenten var dog ikke selv blevet orienteret om, at der skulle være samarbejdsproblemer.

Ligestillingsnævnet har lagt vægt på, at regionen burde ha' truffet nogle hensigtsmæssige foranstaltninger, så hun kunne være blevet i jobbet - bl.a. et elektronisk hjælpemiddel, så hun ikke behøvede skrive i hånden. At hun ikke selv havde bedt om et hjælpemiddel var ingen undskyldning - arbejdsgiveren har en selvstændig forpligtelse til at tage sig af det.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/region-var-for-hurtig-til-at-fyre-sosu-assistent

GDPR