
KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, har foretaget en analyse, som viser, at 15,5 pct. af de ældre over 65 år både modtager kommunal hjemmepleje og ydelser i det somatiske hospitalsvæsen. Det svarer til, at kommuner og regioner har cirka 121.000 ældre som fælles patienter.
Analysen er baseret på Danmarks Statistiks data fra 85 kommuner i 2010. Analysen har fokus på det somatiske område. Den viser bl.a., at 20,5 pct. af de ældre over 65 år modtager hjemmepleje fra kommunen, 15,5 pct. af de ældre over 65 år modtager både hjemmepleje fra kommunen og behandling i det somatiske hospitalsvæsen, 32,5 pct. har hverken modtaget hjemmepleje eller somatisk sygehusbehandling, 47,1 pct. har modtaget behandling i det somatiske sygehusvæsen, men ikke hjemmepleje.
Analysen tegner også et billede af, hvem de fælles patienter er. Og det viser bl.a., at de fælles patienter besøger praktiserende læge eller speciallæge langt oftere end andre ældre. Forbruget af receptpligtig er også næsten dobbelt så højt blandt de fælles patienter end for hele gruppen af +65 årige i gennemsnit. Desuden viser tallene, at de ældre, fælles patienter generelt har en lidt kortere uddannelse end aldersgruppen i gennemsnit.
Den største andel af dem, som modtager både hjemmepleje og sygehusbehandling, findes i Region Nordjylland, mens den mindste andel findes i Region Sjælland.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.