
En opsigelse af den eksisterende overenskomstaftale mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RTLN) skulle nu være på trapperne.
Begge parter har overfor flere medier givet udtryk for, at forhandlingerne er endeligt opgivet, og ifølge DR beder regionernes chefforhandler, Jens Stenbæk (V), i dag de øvrige medlemmer af RTLN - KL, Finansministeriet og Sundhedsministeriet - om at støtte en opsigelse af aftalen, der blandt andet regulerer lægernes honorarer.
Alt tyder på, at konsekvensen af en sådan opsigelse vil være, at sundhedsministeren udsteder en bekendtgørelse om, hvordan lægefunktionen skal opretholdes. Men det afviser Jens Stenbæk at have fået et løfte om.
- Det har vi ikke fået. Vi har kørt parløb med Sundhedsministeriet om indholdet af de her forhandlinger, hvilket er helt naturligt, men vi har ikke fået lovning på, hvad der sker, når og hvis den eksisterende aftale opsiges det. Det rum har vi ikke været lukket ind i, siger han til DR.
Opsiges aftalen uden en bekendtgørelse, vil lægerne om tre måneder ikke få betaling, og patienterne risikerer i yderste konsekvens ikke at kunne få hjælp hos deres praktiserende læge eller at komme til at betale for det.
Formand for PLO, Henrik Dibbern, har ifølge Mandag Morgen opfordret sine kollegaer til som konsekvens af regionernes krav at begrænse det opsøgende arbejde i forhold til kronisk syge, som spiller en helt central rolle i regeringen og KLs planer om at styrke det nære sundhedsvæsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.