dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Regioner: Overlæger kan arbejde mere

OK13 Ifølge formanden for RLT viser undersøgelse, at de højtlønnede overlæger kan udfordres mere og deltage i almindeligt vagtarbejde
15. OKT 2012 11.40

KØBENHAVN: En ny undersøgelse fra Foreningens af Speciallæger (FAS) viser, at overlæger på landets sygehuse generelt er godt tilfredse med jobbet. Undersøgelsen 'Overlægers arbejdsvilkår' er en spørgeskemaundersøgelse gennemført i 2011.

Lægerne finder ifølge undersøgelsen arbejdet meningsfuldt, er motiverede og engagerede og føler desuden, at de yder en vigtig indsats. Undersøgelsen viser da også, at en meget stor del af lægerne – hele 40 pct. – ønsker at blive på arbejdsmarkedet mindst til de fylder 67 år.

Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Jens Stenbæk, (V) Region Sjælland, glæder sig over undersøgelsens resultater:

- Når man så husker på, at overlægerne jo også er den gruppe medarbejdere i sundhedsvæsenet med de højeste lønninger, peger undersøgelsen vel i virkeligheden også på, at de godt kunne udfordres noget mere – også set i lyset af, at hver en krone tæller i sundhedsvæsenet de her år. Undersøgelsen viser f.eks., at kun halvdelen af overlægerne deltager i det almindelige vagtarbejde, og at de blot har 1-4 vagter i gennemsnit om måneden. Her, synes jeg, at der på baggrund af de positive meldinger fra overlægerne er et klart potentiale for i højere grad at tilrettelægge deres arbejde i overensstemmelse med patienternes behov. F.eks. at få rykket ved grænserne for hvad der er normaltjeneste, og hvad der er vagt og engagere overlægerne i begge dele mere end det sker i dag, siger han.

bi

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/regioner-overlaeger-kan-arbejde-mere

GDPR