
AARHUS: Regionerne vil spille en aktiv rolle i bestræbelserne for vækst i hele Danmark, sagde Danske Regioners formand Bent Hansen (S), da regionerne i formiddag åbnede sin generalforsamling i Aarhus.
Regionerne er ikke uden erfaring på området. Mere end 13.000 jobs er blevet skabt af virksomheder, som har deltaget i regionernes vækstprogrammer, understregede Bent Hansen, men han påpegede også, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er en barriere for at udbrede væksten til hele landet.
- Vi skal have flere faglærte. Vi skal gøre det mere attraktivt for de unge at vælge en fremtid som faglært, men vi skal også intensivere jagten på praktikpladser, sagde Bent Hansen og henviste til succesfulde bestræbelser på dette område i Region Hovedstaden.
- Målet for os skal være at gøre en praktikpladsgaranti til virkelighed, lød ambitionen fra Danske Regioners formand.
Læs eller download Danske Regioners udspil 'Kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.