dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Regionsrådsformand vil have svar på redderkritik

KORT NYT
18. SEP 2015 12.40

HOVEDSTADEN: Kritik fra ambulancereddere får nu formanden for Regionsråd Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen (S), til at bede Falck og det kommunale brandvæsen i Hovedstaden om en redegørelse for de ansattes arbejdsmiljø, skriver Fagbladet FOA. Kravet om en redegørelse kommer efter at længere tids utilfredshed blandt ambulanceredderne i denne uge kulminerede med et åbent brev til Region Hovedstaden fra redder Andreas Keil, der er fællestillidsrepræsentant i Frederiksberg Brandvæsen.

- Ambulanceredderne er nu så pressede, at det har givet sig til udtryk i udpræget reddermangel, arbejdsmiljøregler der kan ikke overholdes, og pauser der er ikke er tid til at holde, skrev han i brevet, der er støttet af FOA 1, Chaufførenes Fagforening/3F og faglige klubber i de kommunale brandvæsner i København og Frederiksberg. Ifølge Andreas Keil skyldes den pressede arbejdsdag, at der mangler ambulancer, og det øger presset på redderne.

- Det giver afbrudte pauser, stigning i overarbejde, og der ligger hele tiden ture og venter. Samtidig er det utilfredsstillende for borgerne, som skal vente længe på en transport, siger Andreas Keil, og det har fået regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) til at bede om en redegørelse fra ambulancefolkenes arbejdsgivere.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/regionsraadsformand-vil-have-svar-paa-redderkritik

GDPR