AALBORG: En vognmand må godt løse opgaver for offentlige trafikselskaber, selv om hans chauffører kun får provisionsløn og ikke timeløn. Det står klart, efter at Højesteret onsdag afsagde dom i en principiel sag, som den nordjyske vognmandsforening Nortra havde anlagt mod Trafikstyrelsen, skriver Nordjyske.
Med dommen gik Højesteret stik imod en dom fra Vestre Landsret fra april 2013. Dengang fik Trafikstyrelsen medhold, og siden har en række vognmænd været politianmeldt af styrelsen for at bryde loven. De kan nu se frem til, at anmeldelserne trækkes tilbage.
Nortra har ført sagen på vegne af vognmand Jørn Færch i Aalborg. Han har nu fået Højesterets ord for, at han overholder vilkårene for sine køretilladelser efter både taxi- og busloven, selv om han aflønner sine chauffører efter to overenskomster, som begge giver mulighed for ren provisionsløn. Jørn Færch har 10 chauffører ansat, alle på ren provisionsløn. Offentlig servicetrafik dækker eksempelvis sygetransport, handicapkørsel og flexkørsel.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.