Der er mange gode elementer i aftalen om revision af servicelovens voksenbestemmelser, men kommunerne havde gerne set en mere omfattende revision, siger KL’s formand Martin Damm (V) efter et bredt flertal fredag indgik en aftale om revision af servicelovens voksenbestemmelser som en del af satspuljeaftalen. KL’s formand Martin Damm er overordnet set positiv over for, at der efter et langt forløb nu er landet en aftale, men havde gerne set opbakning til større styringsmuligheder.
Det er der derimod tilfredshed i Danske Handicaporganisationer med, ikke kom med. Over for Altinget kalder formand Thorkild Olesen aftalen fornuftig:
- Der var lagt op til færre rettigheder og forringelser for mennesker med handicap, men det er taget af bordet. Med aftalen har Karen Ellemann blandt andet måttet sande, at hun ikke kunne samle flertal for ønsket om at give kommunerne friere hænder til at vælge mellem forskellige tilbud og indsatser til handicappede borgere. Regeringens forslag om et såkaldt indsatskatalog er fejet helt af bordet. Det samme er ambitionen om indføre ’rådighedstimer’ for handicaphjælpere under den såkaldte BPA-ordning.
Damm glæder sig dog over grundlæggende elementer i aftalen:
- Fra KL's side har vi ønsket et større fokus på, at de ydelser, som borgerne modtager, skal understøtte borgerne i at kunne mestre deres eget liv. Der lægges op til i aftalen at tydeliggøre dette i formålsbestemmelserne, hvilket vi naturligvis bakker op om. Derudover lægger aftalen også op til, at kommunerne i højere grad skal kunne tilbyde tidligere og forebyggende indsatser, og at der skal ryddes ud i bureaukratiske regler. Det har været et stort ønske fra vores side, siger Martin Damm.
Brug for at ændre rammerne
Han påpeger dog, at den revision af serviceloven, der er lagt op til, langt fra løser de udfordringer, som kommunerne oplever i forhold til at kunne styre økonomien på området.
- Vi havde gerne set en større og mere omfattende revision. Aftalen indeholder ikke tiltag, der vil give kommunerne bedre muligheder for at foretage et fagligt, helhedsorienteret skøn af borgerens behov for hjælp, siger Martin Damm og fortsætter:
- Vi oplever, at der kommer flere og flere borgere, som efterspørger hjælp efter serviceloven. Det presser naturligt kommunerne. Vi har derfor brug for at ændre rammerne, så kommunerne i endnu højere grad får mulighed for at bruge ressourcerne bedst muligt dér, hvor de kommer borgerne mest muligt til gavn. De muligheder har vi ikke fået med denne aftale, og vi vil derfor naturligvis følge økonomien nøje i forhold til, om der i aftalen er afsat nok midler.
Netop på det punkt er Enhedslisten tilfreds med aftalen. Som eneste parti er EL slet ikke er med i aftalen - da partiet står uden for satspuljeforliget, i hvis kreds aftalen er blevet vedtaget. Handicapordfører Jakob Sølvhøj gjlæder sig over, at 'socialministeren under forhandlingerne om serviceloven har gjort sig store anstrengelser for at indføre et indsatskatalog, der skulle afskaffe rettigheder for borgere med handicap til fordel for kommunale skøn. Det ville have banet vejen for store besparelser på handicapområdet ude i kommunerne. Så det er rigtig godt, at det er faldet på gulvet.'
Vigtigt at følge sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen
Med aftalen indføres der et minimumsvarsel på 14 uger for afgørelser, hvor nedsættelsen eller frakendelsen af hjælpen har særligt indgribende betydning for den enkelte.
- Ankestyrelsens sagsbehandlingstider er i dag meget lange, hvilket er uhensigtsmæssigt for både borger og kommune. Derfor er det glædeligt, at der nu bliver sat frister for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være. Det bliver meget vigtigt at holde et vågent øje med, om sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen så rent faktisk nedbringes, så det kan holdes inden for fristen, siger Martin Damm.
Aftalen lægger også op til at indføre mulighed for, at borgere kan tilkøbe socialpædagogiske ledsagelse på ferie. KL mener, at der har været behov for at klargøre reglerne på dette område.
Ministeriet har efter vedtagelsen fremhævet disse elementer i aftalen:
• Det bliver skrevet ind i serviceloven, at udsatte voksne og mennesker med handicap har krav på en sammenhængende og helhedsorienteret hjælp, som fremmer den enkelte borgers mulighed for at udvikle sig og udnytte egne potentialer.
• En række regler bliver forenklet, blandt andet hjælpemiddel- og forbrugsgodebestemmelsen, bilstøttereglerne og egenbetaling på forsorgshjem og kvindekrisecentre og ikke mindst merudgiftsydelsen. Det betyder for eksempel, at man fremover vil modtage et standardtilskud til at dække de merudgifter, man måtte have på grund af sit handicap, uden løbende at skulle aflevere kvitteringer og lave regnskab.
• Kommunerne får bedre mulighed for at sætte ind, før problemerne vokser sig store, med tidlig forebyggende indsats i form af gruppebaserede indsatser, inddragelse af frivillige og midlertidig tildeling af hjælpemidler.
• Borgere i kommunale og regionale tilbud får mulighed for at købe sig til ledsagelse, så de kan få det personale, som de kender, med på ferie.
• Der indføres et minimumsvarsel på 14 uger for afgørelser, hvor nedsættelsen eller frakendelsen af hjælpen har særligt indgribende betydning for den enkelte. Varslet betyder, at kommunens afgørelse får opsat virkning i 14 uger, så man kan nå at få færdigbehandlet en eventuel klage, før afgørelsen træder i kraft.
Se aftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.
