RINGSTED: 'En sikker hånd på rattet' kalder Ringsteds borgemster Henrik Hvidesten (V) årets budgetforlig, som Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, De Radikale, SF, Radikale Venstre og løsgænger Kisser Franciska Lehnert (ex-LA) står bag med i alt 19 mandater. Udenfor står De Konservative og Enhedslisten med to mandater.
Den sikre hånd betyder hovedsagelig mindre justeringer, men der er dog gjort plads til en mærkbar tilførsel af 18,5 mio. kr. om året til indsats for sårbare børn, unge og familier. Dels på grund af stigende behov, men også i håb om at der kan reageres hurtigere med bedre muligheder for at bryde negativ social arv.
En ikke-beløbsopgjort del af budgetforliget er, at der skal gennemføres en ny organisering med områdeledelse på dagtilbuds- og skoleområdet ud fra en igangværende proces, der skal lede frem til en endelig beslutning i 2017. Formålet er tredelt: bedre rammer for børnene, understøttelse af institutioner og skoler i landområder og så skal øvelsen frigive økonomi til området og gerne også til andre formål.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.