
Rockwoolfonden trækker nu i land på den analyse af minimumsbudgetter for forskellige familietyper, som fonden Forskningsenhed har lavet i samarbejde med Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA), og som blev offentliggjort forleden.
Analysen indregner ikke udgifter til el, vand og varme, og det er en fejl, erkender Rockwoolfondens forskningschef Jan Rose Skaksen i Børsen. Erkendelsen kommer efter skarp kritik af økonomiprofessor Christian Bjørnskov fra Aarhus Universitet, som i samme avis rent ud kalder Rockwool-analysen 'ubrugelig'.
Jan Rose Skaksen beklager og siger nu, at en sammenligning med kontanthjælpslofterne ikke har været formålet med minimumsbudgetterne.
dknyt omtalte analysen ved udgivelsen men undlod - til forskel fra Rockwoolfonden selv og flere andre medier - at drage sammenligninger mellem minimumsbudgetterne og kontanthjælpslofterne og anførte tværtimod at 'uens opgørelsesmetoder forhindrer umiddelbar sammenligning'.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.