dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Gorm Branderup, Polfoto

Røde Kors: Asylcentre under pres af nordafrikanske børn

Omrejsende grupper af 16-17-årige drenge skaber problemer med stoffer og kriminalitet

Det danske asylsystem er efterhånden så presset af en gruppe omrejsende nordafrikanske unge i 16-17 års alderen, at organisationen Røde Kors nu advarer om, hvor store udfordringer den nordafrikanske gruppe reelt medfører, skriver Berlingske. De fleste tager stoffer, som de finansierer med kriminalitet som butikstyveri og indbrud, mens nogle få ernærer sig ved prostitution, lyder det fra Røde Kors om gruppen af unge.

- Havde det været danske drenge, var de for længst kommet på institution. Dette er en gruppe, som står helt ved siden af dem, vi kender, og som sætter systemet skakmat, siger siger chefen for Røde Kors' afdeling for uledsagede unge, funktionsleder Jannich Bisp.

- Problemerne de seneste måneder er vokset i takt med det stigende antal, siger han med henvisning til at det daglige gennemsnit af nordafrikanske drenge siden sensommeren 2016 er vokset fra godt 10 til op mod 40 drenge.

Problemet i kraftig vækst
De huses på Center Sandholm ved Allerød, som siden begyndelsen af 2015 har registreret cirka 780 drenge fra blandt andet Marokko, Algeriet og Libyen. Gruppen er sporadisk blevet omtalt i medierne i 2016, men drengene volder nu så store problemer, at Jannich Bisp opfordrer til, at nogen tager ansvar for drengene.

I perioden januar til november 2016 blev der på landsplan rejst 206 sigtelser mod 15-17-årige personer, der på tidspunktet for sigtelsen var registreret som beboere på asylcentret Center Sandholm. Det er en markant stigning i forhold til samme perio­de i 2015, da antallet af sigtelser var 44, viser en opgørelse fra politiet.

Det karakteriserer gruppen, at de unge ofte er traumatiserede, kriminelle og stofmisbrugere. Samtidig lever de et liv, hvor de rejser fra land til land i Europa og i mange tilfælde søger asyl, selv om de ofte ikke er tæt på at kunne få ophold.

- De har haft en hård opvækst, problemer med kriminalitet og har levet på gaden forskellige steder i Europa. Men for langt hovedpartens vedkommende kan de ikke betegnes som flygtninge. Derfor er det ikke et asylproblem, men et europæisk problem med gadebørn. Asylsystemet er ikke stedet at håndtere dem, siger generalsekretær Anders Ladekarl, Røde Kors.

Ritzau

 

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/rode-kors-asylcentre-under-pres-af-nordafrikanske-born

GDPR