24 mio. kr. og en masse frivillige mentorer. Med de ingredienser håber Røde Kors at finde opskriften på at bryde den negative sociale arv i et nyt projekt ved navn 'Familien i fokus'. Her skal frivillige hjælpe sårbare familier med at skabe sociale relationer og bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet.
Generalsekretær Anders Ladekarl forklarer, at Røde Kors har lavet lignende projekter med flygtninge og familier, der skulle integreres. Men det er første gang, at organisationen arbejder med udsatte danskere på den måde. Helt konkret skal 500 familier have en 'familiestøtte', som hjælper med børnenes deltagelse i fritidsliv, håndtering af digitale platforme som e-boks og hjælper til med samarbejdet med institutioner og myndigheder.
Derudover skal mindst 250 forældre kobles til en mentor, der skal være med til at skabe forbindelse mellem familierne og arbejdsmarkedet. Røde Kors skal ikke selv stå for evalueringen af projektet. Det skal Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). A.P. Møller-fonden støtter projektet med 24 mio. kr. over fem år. Pengene skal gå til at skabe rammer om frivilligheden og aktiviteterne for de involverede familier.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.