dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Rødovre i svær adoptionssag

Rødovre Kommune kan blive den første i landet til at tvangsbortadoptere en handicappet mors barn
KORT NYT
10. JUL 2014 7.32

RØDOVRE: Landsretten skal i løbet af sommeren tage stilling til, hvorvidt en ung hjerneskadet mor må beholde kontakten til sin syvårige datter, eller om barnet skal bortadopteres af den plejefamilie, hun har boet hos, siden hun var spæd. Sagen er ikke bare historisk, fordi det er første gang i nyere tid, at et barn til en handicappet forsøges bortadopteret mod forældrenes vilje, men også principiel, fordi den kan danne præcedens for lignende sager fremover, skriver Kristeligt Dagblad.

Det vækker stor bekymring blandt handicaporganisationer, der frygter, at sagen fra Rødovre vil bane vej for en praksis for bortadoption af handicappedes børn. I Rødovre Kommune, der står bag indstillingen til adoption, afviser man pure, at adoptionssagen skyldes moderens handicap:

- Det har intet med moderens handicap at gøre, men handler alene om, hvad der er bedst for barnet. Sager som disse er altid svære og konfliktfyldte, og jeg har stor forståelse for moderens følelse af tab, men kommunens og mit ansvar er altså at prioritere barnets tarv over alt andet, og det er det, vi har gjort, siger socialdirektør Ole Pass, der henviser til, at kommunen har såvel Statsforvaltningens som byrettens ord for, at sagen er behandlet korrekt, og at beslutningen om tvangsbortadoption som er truffet af såvel interne som uvildige børnesagkyndige er fundet gyldig af begge instanser.

ka

 

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/roedovre-i-svaer-adoptionssag

GDPR