ROSKILDE: Fra 1. januar 2011 fik Roskilde Kommune mulighed for at hjemtage fysisk og psykisk udviklingshæmmede borgere og psykisk syge borgere til sine egne botilbud, og nu begynder det at sætte sig økonomiske spor på den gode måde, skriver Sjællandske. Lige nu ser det ud til, at kommunen sparer 6 mio. kr. på boligstøtte og borgere i botilbud i forhold til sidste år.
- Helt konkret er der kommet flere boliger her i kommunen, hvor den her type borgere kan bo, og der er flere på vej. Tidligere var kommunen nødsaget til at betale regninger fra andre kommuner, og den manglende kapacitet betød, at kommunen måtte købe de pladser, der måtte være ledige andre steder, siger Morten Gjerskov (S), formand for forebyggelses- og socialudvalget.
I årene efter kommunalreformen var 70 pct. af borgerne på det specialiserede voksenområde i Roskilde i tilbud i andre kommuner. En Deloitte-rapport pegede i 2010 på, at en væsentlig årsag hertil var, at kommunen havde få lokale tilbud. Ifølge Deloitte kan der inden for en 5-10-årig periode hentes i alt 30 mio. kr.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.