ROSKILDE: Roskilde Kommune skal betale 170.000 kr. til sygeplejerske Louise Ludvigsen for en uberettiget fyring, mens hun var gravid. Sagen er netop blevet afgjort i Ligebehandlingsnævnet. Det skriver Dansk Sygeplejeråds Nyhedsbrev, Synergi.
I de første tre måneder af sin ansættelse var Louise Ludvigsen sygemeldt lidt mere end gennemsnittet og blev kaldt til en omsorgssamtale med ledelsen. Hun fortalte om mistanke om alvorlig sygdom, men hun var heldigvis rask. Ledelsen var tilfreds og gjorde ikke yderligere ved sagen.
Herefter går der seks uger, hvor Louise Ludvigsen er sygemeldt i alt fire dage. Det får ledelse til at indkalde hende til en tjenstlig samtale, hvor hun får af vide, at de planlægger at fyre hende. Før de kommer så langt, orienterer hun om, at hun netop har fundet ud af, at hun er gravid, og at det er årsag til de fire sygedage. Alligevel vælger kommunen at fastholde fyringen kort før jul.
Efter resultatløse forhandlinger mellem Dansk Sygeplejeråds lokale kreds og Roskilde Kommune indbringer kredsen sagen for Ligebehandlingsnævnet. Kommunen siger til Synergi, at den tager Ligebehandlingsnævnets afgørelse til efterretning.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.