dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Rudersdal satser på højtuddannede ledige

Ny indsats skal få flere veluddannede i job i Rudersdal Kommune
1. APR 2014 14.04

RUDERSDAL: 'Rudersdal Initiatek' er navnet på et nyt forløb for veluddannet ledige i Rudersdal Kommune.

Forløbet er på mellem seks og 13 uger og skal forberede kvalificerede og initiativrige ledige til at løse relevante udviklingsopgaver for
virksomheder, som forhåbentligt kan styrke mulighederne for at få en ansættelse.

Initiativet er foreløbig planlagt til at blive tilbudt i to år. Alle potentielle deltagere skal henvises af Jobcentret og deltage i en afdækningssamtale med en af Initiatekets konsulenter.

Rudersdal Kommune forventer, at minimum 120 veluddannede ledige kan komme i forløbet over de to år.

Borgmester Jens Ive (V) har store forventninger til initiativet:

- Initiateket er et af de første af sin art og den første lokale, serviceorienterede vækst- og beskæftigelsesorganisation. Med Initiateket tager vi faktisk fat på nogle af de problemstillinger, som også Carsten Koch-udvalget har forholdt sig til i deres rapport om en ny beskæftigelsesindsats tidligere i år. Det gælder ikke mindst ønsket om en tættere og mere målrettet og resultatorienteret beskæftigelsesindsats med fokus på samarbejdet mellem kommune og erhvervsliv, siger han.

Rudersdal Initiatek åbnes officielt tirsdag den 29. april 2014.

 

 

hns

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/rudersdal-satser-paa-hoejtuddannede-ledige

GDPR