
Når den kommende regering efter valget sætter sig sammen for at forfatte sit regeringsgrundlag, bør beskæftigelsesindsatsen og uddannelsesområdet have topprioritet. Det mener landets byrådspolitikere, viser en rundspørge, som Kommunen har lavet. 38 procent ser helst, at beskæftigelsesområdet bliver prioriteret mere end i dag, mens hvert femte byrådsmedlem ønsker, at den kommende regering øger indsatsen på uddannelsesområdet, viser rundspørgen, som 330 byrådsmedlemmer over hele landet har svaret på.
Nej til kontanthjælpsloft
Det er dog de færreste byrådspolitikere, der tror på, at det vil være muligt at få flere i beskæftigelse ved at lave et kontanthjælpsloft. 42 procent er helt uenige i, at et kontanthjælpsloft vil få flere i arbejde, mens hver fjerde kommunalpolitiker føler sig helt sikker på effekten af et kontanthjælpsloft, viser rundspørgen.
Brug for investeringer
Spørger man Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), er der brug for investeringer for at øge beskæftigelsen.
- Det handler om at sætte initiativer i gang, der skubber ledige tættere på arbejdsmarkedet.
De svageste grupper og de længst fra arbejdsmarkedet er en tung opgave - det kræver investeringer, hvis den skal løftes, siger Jacob Bundsgaard. Han ser gerne, at der satses endnu mere på opkvalificering og efter- og videreuddannelse.
Kommunerne har dog allerede muligheder for at bidrage til at skabe vækst og nye job, mener Martin Damm, formand for KL.
- Vi skal have vækst i hele landet; det er en forudsætning for, at man kan bruge penge på velfærd. Den vækst kan vi godt skabe i kommunerne, men det kræver en øget indsats, siger Martin Damm. Han fremhæver særlig de tværkommunale samarbejder i business-regionerne som en af nøglerne.
Abonnenter på Kommunen kan læse hele historien her
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.