dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Københavns Kommune

S- og SF-borgmestre er hårde ved regeringen

Politikere fra de to røde regeringspartier protesterer over deres egen regerings beslutninger på kontanthjælps- og skatteområdet
27. FEB 2013 13.43

En række lokale socialdemokrater og SF'ere fik har i løbet af de sidste døgn vendt sig mod regeringen efter udmeldingerne om, at SU og kontanthjælp bliver forringet, mens selskabsskatten sættes ned.

Ikke mindst på Facebook går bølgerne i går højt. Eksempelvis skrev borgmester i Odsherred, Thomas Adelskov (S) i går på sin profil:
- Hul i hovedet hvis lavere selskabsskat skal betales af besparelser i kommunerne!

Borgmester i Albertslund Steen Christiansen (S) erklærer sig også på Facebook enig med Politikens leder, der kalder skattelettelserne for 'visionsløs ikke-politik'.

Signalpolitik
Fra hans kollega i Ishøj lyder samme melding.
- Jeg forstår ikke, at man skal sænke selskabsskatten, for det kommer kun de store kompagnier til gavn som i forvejen har milliardoverskud, siger Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj til Berlingske.

Også Herlevs borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) tvivler stærkt på effekten af skattelettelsen.
- Selskabsskattelettelsen er signalpolitik, beskæftigelsesvirkningen er tvivlsom hvis overhovedet eksisterende. Derfor er der ingen grund til at en socialdemokratiskledet regering smider penge ud af vinduet og i stedet tager dem dér, hvor borgerne har store forventninger til Socialdemokraterne, siger han til DR .

Københavns børne- og ungdomsborgmester, Anne Vang (S) sluttede sig i dag også til koret af frustrerede socialdemokrater.

- Jeg har svært ved at se, hvad mit parti har at gøre i sådan en reform. Jeg er frustreret, og jeg har virkelig svært ved at genkende mit parti. Selskabsskattelettelse! Det er for mig at se noget, som Cepos foreslår, siger hun til DR.

Truer med at gå
Tidligere borgmester i Kalundborg, Tommy Dinesen (SF) truer ligefrem med at melde sig ud af partiet.

- Det er ikke det parti, jeg har været medlem af siden 1965. Hvis man på mødet for landsledelsen på lørdag beslutter, at det skal være SF's politik, så bliver jeg desværre nødt til at melde mig ud, siger han til TV 2 Øst.

På Christiansborg er der også en vis uro i geledderne. Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) har ifølge Ekstra Bladet valgt ikke at fjerne et indlæg på sin hjemmeside, der taler direkte imod en sænkelse af selskabsskatten. Og på sundhedsordfører Özlem Cekics (SF) Facebook-side kan man læse, at hun mener, at det er 'torskedumt at sætte selskabsskatten ned'.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/s-og-sf-borgmestre-er-haarde-ved-regeringen

GDPR