dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

S: Statslig undskyldning skal forebygge nye sager

KORT NYT
11. JAN 2016 6.52

Når drenge på børnehjem i 1950'erne og 1960'erne blev tævet, ydmyget og mishandlet, svigtede staten. Det skal det danske samfund nu sige undskyld til de nulevende ofre for, foreslår Socialdemokraterne ifølge Politiken i et beslutningsforslag, som partiet vil fremsætte. Initiativet er udløst af at Østre Landsret har afvist en retssag fra de såkaldte Godhavnsdrenge, der ønskede oprejsning for deres ødelagte barndom på børnehjemmet Godhavn i 1960'erne.

S-forslaget gælder dog mere generelt end blot den nævnte sag. Partiets ordfører Pernille Rosenkrantz-Theil ønsker at danne præcedens for, at staten kan sige undskyld, og dermed 'skærpe opmærksomheden på, om vi også lige nu måske begår noget, vi senere vil skamme os over', siger hun til Politiken.

Hun henviser blandt andet til metoderne i datidens åndssvageforsorg over for udviklingshæmmede og psykisk syge - i form af blandt andet tvangssterilisation, tvangsfiksering samt hjerneoperationen 'det hvide snit' - som ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil allerede i samtiden var 'grelle og ude af trit med den menneskelighed, man kunne have forventet'.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/s-statslig-undskyldning-skal-forebygge-nye-sager

GDPR