dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Så er der tilsynsbrev til 98 borgmestre

Ny partnerskabsaftale mellem KL og Social- og Integrationsministeriet skal styrke kommunernes tilsyn med anbragte børn – anbefalingerne kommer nu med brev
30. MAR 2012 14.14

Som led i partnerskabsaftalen mellem KL og Social- og Integrationsministeren har de to parter udarbejdet et sæt anbefalinger for godkendelse af og tilsyn med anbringelsessteder for børn og unge.

Anbefalingerne er udsendt pr. brev til borgmestrene i alle landets kommuner. Hvis den enkelte kommune har taget højde for disse anbefalinger, er der god sandsynlighed for, at godkendelsen og tilsynet har en høj kvalitet. Og dermed også, at tilbuddene til børnene og de unge har en høj kvalitet.

Med anbefalingerne og de tilhørende støtteredskaber følges der op på tilsynsaftalen mellem KL og Social- og Integrationsministeriet fra december og på to nye undersøgelser fra Ankestyrelsen. Til at understøtte kommunernes arbejde med de ti anbefalinger, har Socialstyrelsen samlet en række redskaber, som nogle af de kommuner, der er langt i arbejdet med deres godkendelse og tilsyn, anvender. Der er tale om eksempler på redskaber, som andre kommuner kan lade sig inspirere af, og justere eller udvikle egne redskaber ud fra.

- Undersøgelserne viser tydeligt, at der er behov for at styrke kommunernes tilsyn. Derfor er jeg også glad for, at jeg sammen med KL i vores partnerskab har udviklet ti helt konkrete anbefalinger til, hvordan kommunerne fører et ordentligt tilsyn med anbragte børn og unge og opholdsstederne. Dem skal vi nu have udbredt til alle landets kommuner. Anbragte børn og unge har nemlig krav på gode og trygge rammer for deres opvækst. Det skal anbefalingerne sikre, siger social- og integrationsminister, Karen Hækkerup (S).

Læs de ti anbefalinger her.

Foto: Flickr

lcl

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/saa-er-der-tilsynsbrev-til-98-borgmestre

GDPR