dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Samfundsøkonomisk ansvarlighed præger ny overenskomst

DEBAT Generelle lønstigninger på 0,70 pct. i 2013 og 1,21 pct. i 2014 samt en videreført reguleringsordning
18. FEB 2013 6.13

DEBAT: Med et netop indgået forlig mellem KL og KTO er en ny overenskomst for de 507.000 medarbejdere i kommunerne faldet på plads. Forliget bærer præg af, at dansk økonomi stadig er i krise.

Overenskomstfornyelsen bærer klart præg af, at landet stadig befinder sig i økonomisk krise. Derfor er det heller ikke overraskende, at vi ikke har fundet plads til store lønforbedringer eller lukrative ordninger. Når det er sagt, så er jeg glad for, at vi trods alt kan give vores medarbejdere lønstigninger i både 2013 og 2014 - om end det er beskedne lønstigninger.

Forliget indebærer generelle lønstigninger på 0,70 pct. i 2013 og 1,21 pct. i 2014. Samtidig videreføres reguleringsordningen, som sikrer, at lønudviklingen i den kommunale sektor er i balance med lønudviklingen i den private sektor. Hertil kommer 0,25 pct., som kan bruges til løn- og pensionsforbedringer ved organisationsforhandlingerne.

I overenskomstresultatet ligger også en række justeringer af de kommunale aftaler. Bl.a. gives der bredere rammer for de lokale samarbejdssystemer i kommunerne. Det er også aftalt, at den såkaldte tryghedspulje, hvor afskedigede medarbejdere kan søge om økonomisk hjælp til at komme videre i karrieren, fortsætter i den kommende overenskomstperiode.

Vi havde gerne set et overenskomstresultat med flere markante ændringer og med flere visioner. På den anden side er vi absolut tilfredse med et resultat, der er samfundsøkonomisk ansvarligt, og som trods alt rummer en række fornuftige initiativer.

Forliget mellem KL og KTO vil i de kommende uger blive fulgt op af aftaler mellem KL og de enkelte personaleorganisationer for de enkelte medarbejdergrupper, fx social- og sundhedsmedarbejdere, pædagoger, kontormedarbejdere og lærere i folkeskolen. Disse aftaler skal efter forhandlingsplanen være afsluttet inden den 28. februar.


Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/samfundsoekonomisk-ansvarlighed-praeger-ny-overenskomst

GDPR