HADERSLEV: Alle 31 medlemmer af Haderslev Byråd stemte ja til det kompromisforslag for moskeplanerne, som økonomiudvalget kort tid i forvejen var blevet enig om, skriver JydskeVestkysten. Ifølge kompromiset kræver det ikke en ændring af kommuneplanrammerne at etablere en moske på Niels Bohrs Vej. Dog skal der søges om tilladelse til ændringer af bygningen, der skal overholde eksempelvis krav om byggehøjde.
Svend Brandt (EL), Søren Rishøj Jakobsen (S) og Karl Gunnar Gregersen (S) havde forlangt sagen i byrådet, fordi de mente, at der blev udøvet forskelsbehandling ud fra tro i udvalget for plan og miljø, hvor et borgerligt flertal havde stemt nej til at dispensere fra kommuneplanrammerne, som sagen først gik ud på.
En redegørelse til økonomiudvalget har siden vist, at Jehovas Vidners Rigssal samt kirker er etaberet i områder uden ændringer eller dispensationer fra kommuneplanen - og moskeen får nu samme behandling. Dansk Folkeparti, der før KV13 afviste alle moskeplaner, stemte lige som de øvrige medlemmer af byrådet ja til kompromisforslaget.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.