dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Samme kommune skal behandle klage selv om borgeren er flyttet

Principafgørelse fra Ankestyrelsen slår fast at afgørelse og eventuel genvurdering er to dele af samme proces og derfor skal udføres af den samme instans
6. FEB 2018 13.55

En afgørelse truffet af en kommune skal genbehandles af samme kommune, hvis den berørte borger klager over den. Også selvom borgeren i mellemtiden er flyttet til en anden kommune.

Det fastslår Ankestyrelsen i en principafgørelse. Ankestyrelsen begrunder det med, at genvurderingen af en sag er en del af at træffe afgørelsen, og derfor skal det være samme instans, der gør begge dele.

Afgørelsen er truffet ud fra en konkret sag, men Ankestyrelsen har behandlet den principielt, så afgørelsen gælder generelt.

I den konkrete sag lod kommunen retten til sygedagpenge bortfalde, fordi borgeren var udeblevet fra en opfølgningssamtale. Det klagede borgeren over, nu med bopæl i en anden kommune, og der opstod uenighed mellem kommunerne om, hvem af dem der skulle genvurdere afgørelsen.

Det endte med at fraflytningskommunen stod for genvurderingen og i øvrigt fastholdt sin afgørelse. Ankestyrelsen erklærer sig enig og bemærker, at der var enstemmighed om afgørelsen.

 

Læs afgørelsen.

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/samme-kommune-skal-behandle-klage-selv-om-borgeren-er-flyttet

GDPR