dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Samtidig med udflytning oprettes nye statslige job i hovedstaden

København har det seneste år fået flere statslige job, men der er stadig minus i det samlede regnestykke. Alligevel brug for en udflytningsrunde til, mener Dansk Folkeparti

Samtidig med at der udflyttes statslige job til provinsen, bliver der også oprettet flere statslige job i København. Det seneste år er antallet af personer med et statsligt job i hovedstadskommunerne steget med knap 700, viser en særkørsel af data, som Danmarks Statistik har foretaget for Jyllands-Posten.

Stigningen skyldes blandt andet, at regeringen har placeret hovedsæderne for for tre nye styrelser i København. Ifølge statsminister Lars Løkke Rasmussen (V)  skal nye statslige institutioner ellers 'som udgangspunkt' placeres uden for hovedstadsområdet.

Stigningen i statslige arbejdspladser i København det seneste år mere end opvejes dog af udviklingen set over hele perioden siden 2015. Her er tallet 700 færre statslige arbejdspladser i hovedstadskommunerne.

Til gengæld er der med udflytning af indtil nu ca. 2.700 statslige job blot 500 flere statsjob i provinsen, end der var i året, da Løkke-regeringen tiltrådte. Det skyldes blandt andet, at der samtidig er forsvundet en række job i især uddannelsessektoren.

Tallene på bundlinjen får Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup til at konkludere at 'der er brug for en Runde 3' at statslige udflytninger. 'Det er bestemt muligt at flytte flere statslige arbejdspladser, uden at det gør ondt på København', siger han.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) konstaterer i en skriftlig kommentar, at regeringen er 'i fuld gang med at flytte og etablere ca. 8.000 statslige arbejdspladser uden for København', og at 'det er tusindvis af arbejdspladser, som ellers ikke havde været der'.

mk

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/samtidig-med-udflytning-oprettes-nye-statslige-job-i-hovedstaden

GDPR