dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Schleswig-Holstein og Region Sjælland sammen om innovation og job

100 virksomheder fra fødevare-, biotek-, medico-, logistik-, bygge- og anlægssektoren skal nyde godt af et nyt dansk-tysk samarbejde

SJÆLLAND: En fælles handlingsplan om at skabe vækst, innovation og arbejdspladser er i dag underskrevet af ministerpræsident Torsten Albig (SPD), Schleswig-Holstein, og Jens Stenbæk (V), regionsrådsformand i Region Sjælland. Fødevarer, biotek, medico, logistik, bygge- og anlægssektoren er nogle af de erhvervssektorer, som skal nyde godt af et nyt dansk-tysk samarbejde, oplyser regionen..

- Med Femernforbindelsen får vi en fast forbindelse, som vil åbne op for en sammenhængende dansk-tysk region. Det giver helt nye perspektiver for erhvervsliv og arbejdsmarked. Det er vigtigt for os i Region Sjælland, at vi nu står sammen med Schleswig-Holstein som én geografi, når det gælder samarbejdet i Femern Bælt-korridoren. Kun på den måde kan vi udnytte mulighederne optimalt og skabe store, slagkraftige projekter, som skal løse fælles udfordringer og udnytte fælles styrkepositioner.

Region Sjælland har en erklæret målsætning om, at mindst 100 virksomheder skal inddrages i grænseoverskridende samarbejder mellem Region Sjælland og Schleswig-Holstein i de næste fire år.

- I forhold til jobskabelse forventer vi, at byggeriet af Femern vil skabe beskæftigelse svarende til 20.000 mandeår. Når den faste forbindelse til Tyskland står færdig, binder vi metropolerne i Skandinavien sammen med det europæiske kontinent. Vi får et stort nordeuropæisk arbejdsmarked, hvor infrastruktur og højhastighedstog gør arbejdsstyrken meget mobil, siger Jens Stenbæk.

For at markere det nye samarbejde besøger en dansk delegation fra Region Sjælland i disse dage de tyske samarbejdspartnere i Schleswig-Holstein. Den fælles handlingsplan blev underskrevet i Kiel i dag i Statskancelliet, Schleswig-Holstein. En egentlig samarbejdsaftale forventes indgået i 2016.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/schleswig-holstein-og-region-sjaelland-sammen-om-innovation-og-job

GDPR