dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Se din kommunes andel af ældre-milliarden

Fordeling af pengene mellem de enkelte kommuner er baseret på en objektiv fordelingsnøgle for udgiftsbehovet på ældreområdet, melder ministeriet
20. DEC 2013 7.17

I dag udmeldes den pulje på 1 mia. kr. til løft af ældreområdet, som blev vedtaget med finansloven for 2014.

Formålet med puljen er, at kommunerne får mulighed for bredt at løfte kvaliteten af ældreplejen, så der eksempelvis bliver skabt bedre praktisk hjælp og personlig pleje (fx rengøring og bad), bedre forhold for mennesker på plejehjem og en bedre rehabiliterings- og genoptræningsindsats.

Puljen er konstrueret på den måde, at der er på forhånd reserveret et beløb, som hver enkelt kommune skal søge om. Kommunerne har mulighed for at bruge pengene til lige præcis de indsatser, der lokalt bedst bidrager til at levere en bedre ældrepleje.

Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) siger:

- Det er et mærkbart løft af velfærden, at vi nu giver en ekstra milliard, som kommunerne skal bruge på ældreområdet. Pengene uddeles objektivt efter, hvor mange ældre mennesker, der bor i de enkelte kommuner. Samtidig sikrer vi, at pengene faktisk bliver brugt på det, de konkret bliver afsat til. Kommunerne kan prioritere at bruge pengene efter lokale ønsker. Ældre borgere er forskellige og har forskellige behov. Mens nogle mennesker har brug for bedre genoptræning, kan andre have brug for praktisk hjælp for at få dagen til at hænge sammen. Jeg håber, at især udsatte ældre mennesker i en sårbar situation kommer til at mærke de ekstra penge.

ka

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/se-din-kommunes-andel-af-aeldre-milliarden

GDPR