
GREVE: Børn bliver kloge af at kunne bruge kroppen. De forstår bedre, lærer bedre og udvikler sig bedre. Sådan konkluderer den nyeste forskning, og derfor fokuserer Greve Kommune på børnenes motorik.
En af metoderne er at lade børnene træne deres motorik, før de begynder i skolen. Det har Arenaskolen gjort i år, hvor 25 børnehavebørn begyndte ekstra tidligt i SFO.
Den 1. marts sagde de farvel til børnehaven og goddag til en SFO, hvor de blandt andet brugte tiden på at løbe, sprinte, bruge bolde og løbe gennem en forhindringsbane. Børnenes præstationer blev målt i begyndelsen og efter tre måneder, og fremskridtet var markant.
- Nogle af børnene kan forbedre deres motorik væsentligt, og samtidig har alle børn gavn af at træne og udvikle deres motorik. Det et godt projekt, og børnene bliver motiveret, fordi de hurtigt ser resultaterne af deres indsats, siger Charlotte Groftved, chef for Center for Dagtilbud & Skoler.
Den samlede konklusion på motorik-indsatsen er blevet evalueret af lærere, pædagoger og forældre. Og alle er generelt positive over forsøget. Desuden har Arenaskolen besluttet at bruge motorisk træning i alle 0.-3. klasser.
Nu skal erfaringerne deles med resten af Greves børnehaver, skoler og SFO'er.
- Vi holder en temadag om emnet, hvor vi fortæller om erfaringerne, og vi forventer, at alle institutioner og skoler vil arbejde med børnenes motorik som en del af hverdagen, siger Charlotte Groftved.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.