En række af landets aktører inden for socialområdet stifter nu et fagligt selskab for at fremme evidensbaseret praksis og gøre op med vanetænkning og hverdagsrutiner i velfærdssamfundet. Det skriver Mandag Morgen.
- Målet med det nye selskab er at skabe bedre velfærdsløsninger for borgerne i Danmark. Vi ved fortsat kun meget lidt om effekten af de indsatser, vi sætter i gang. Der er stort behov for at vide mere om, hvad der virker. Skal det lykkes, er der behov for at skabe en tættere kobling mellem forskning, praksis og uddannelse, siger Steffen Bohni, direktør for børn og unge i Gribskov Kommune, og en af initiativtagerne bag selskabet.
Målgruppen omfatter ikke kun det specialiserede socialområde men også andre store velfærdsområder som folkeskolen, ældreplejen, jobcentre, integration og dagtilbud og ideen med at stifte et selskab er at fremme en evidensbaseret praksis i den øvrige del af velfærdssamfundet på samme måde som i sundhedsvæsenet. Selskabet kommer til at hedde 'Dansk selskab for evidensbaseret praksis i velfærdsprofessionerne'.
mfa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.