SF og Dansk Folkeparti vil sætte en stopper for orlov med løn til lokalpolitikere. De to partier vil fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget, som skal fjerne muligheden for at få løn under orlov i forbindelse med studier, ferier eller arbejde. Forslaget gælder politikere i byråd og regionsråd. Det skriver DR.
- Vi mener, at det er dybt urimeligt, at politikere, som vælger at tage frivillig orlov, skal have løn ved siden af for at stykke arbejde, som de ikke udfører, siger SF's gruppeformand, Jacob Mark, til DR.
DF's gruppeformand, Peter Skaarup, siger til DR, at politikere skal leve op til samme regler som ansatte på det almindelige arbejdsmarked - herunder at aflevere lægeerklæring ved sygdom.
Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) fortæller til DR, at hun sammen med Danske Regioner og KL er ved at se på, om der kan gøres noget ved reglerne for lokalpolitikere. Inden da vil hun ikke forholde sig til forslaget fra SF og DF. Astrid Krag forventer, at der 'relativt snart' kan være en konklusion på arbejdet.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.