GLADSAXE: 1. viceborgmester i Gladsaxe Kommune og medlem af SF's landsledelse, Serdal Benli, har hyret håndværkere uden overenskomst til at renovere sin villa. 3F BJMF i Valby besøgte byggepladsen i sidste uge, hvor to bygningsarbejdere fra Letland og en bulgarsk flisemurer var i gang. Den bulgarske murer oplyste, at han ikke kunne huske præcist, hvor han er ansat. 3F BJMF sendte breve til byggefirmaerne med krav om overenskomst og anmeldte byggepladsen til Arbejdstilsynet og SKAT for en række kritisable forhold. Det skriver Fagbladet 3F.
Nu forklarer viceborgmesteren, at det er en fejl, at han som bygherre ikke har sikret sig, at hovedentreprenøren er dækket af en overenskomst.
- Jeg gik ud fra, at det med en overenskomst var på plads, når jeg giver en hovedentreprise til et dansk firma. Det er simpelthen ikke i orden. Jeg har sovet i timen. Det strider mod alt, hvad jeg står for, forklarer Serdal Benli.
Få timer efter Fagbladet 3F's henvendelse fik viceborgmesteren med ekspresfart arrangeret et møde i dag mellem 3F, hovedentreprenøren og sig selv med henblik på at få overenskomsterne på plads. Morgenmødet har dog ikke betydet, at der ligger en underskrevet overenskomst med IMB Byg ApS eller MaxProByg hos BJMF.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.