dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Sidste år blev 377 børn fjernet fra familien med tvang

Nye tal fra Ankestyrelsen viser også, at flere børn anbringes i plejefamilier første gang i stedet for på døgninstitutioner
5. OKT 2012 10.48

KØBENHAVN: Antallet af afgørelser om anbringelse af børn og unge uden samtykke er steget med 22 pct. det seneste år. Der blev truffet 377 afgørelser om anbringelse uden samtykke i 2011 mod 309 afgørelser i 2010. Det fremgår af Ankestyrelsens netop offentliggjorte årsstatistik 2011 om børn og unge anbragt uden for hjemmet.

Når afgørelser om de frivillige anbringelser tælles med, traf kommunerne 2.634 afgørelser om anbringelse af børn eller unge uden for hjemmet. Det er et fald på 12 pct. i forhold til 2010.
Det faldende antal afgørelser afspejles i et fald på tre pct. i det samlede antal anbragte børn og unge. Ved udgangen af året 2011 var 12.364 børn og unge anbragt, mens 12.699 børn og unge var anbragt i 2010.

Andelen af børn og unge, der bliver anbragt i plejefamilie som første anbringelsessted, er stigende. 36 pct. af børnene/de unge blev anbragt i en plejefamilie i 2011. I 2007 var det 25 pct.
I samme periode faldt andelen af børn og unge, der blev anbragt på en døgninstitution som første anbringelsessted fra 36 pct. til 28 pct.



bi

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/sidste-aar-blev-377-boern-fjernet-fra-familien-med-tvang

GDPR