Knap en tredjedel af de 210 døgninstitutioner, som Arbejdstilsynet har besøgt sidste år, sikrer ikke deres personale tilstrækkeligt mod vold og trusler. Det viser den indsats med fokus på psykisk arbejdsmiljø på døgninstitutioner, som tilsynet netop har afsluttet.
Ved indsatsen har 63 institutioner fået påbud om at forbedre sikkerheden for personalet mod vold og traumatiske hændelser.
- Dér, hvor vi reagerer på risikofaktoren for vold og trusler, er steder, hvor personalet arbejder med udadreagerende borgere eller patienter, men hvor stedet ikke i tilstrækkelig grad har forebyggende initiativer for at sikre medarbejdernes sikkerhed, forklarer tilsynschef Thomas Christensen, Arbejdstilsynet, til Fagbladet FOA.
Fagbladet har fået aktindsigt i de sager, hvor Arbejdstilsynet har vurderet, at medarbejderne er sikret for dårligt mod voldelige situationer. For eksempel fik et herberg et strakspåbud, fordi ansatte ofte var alene med brugerne. Og det selvom der var en bruger, der tidligere havde været i besiddelse af både pistol og sprængstof på herberget.
I det hele taget skyldes flere af påbuddene, at personalet arbejder alene med borgere eller patienter, der potentielt kan være voldelige.
'Der er større risiko for at komme mere alvorligt til skade ved voldsepisode, når der arbejdes alene, idet den ansatte ikke kan få tilstrækkelig hurtig og effektiv hjælp,' skriver Arbejdstilsynet i tilsynsrapporten fra herberget.
Et andet aspekt, der har givet påbud til besøgte døgninstitutioner er, hvis arbejdspladsen mangler effektive alarmeringsmuligheder, når der opstår en tilspidset situation.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.