SILKEBORG: Silkeborg Kommune vil ikke handle med firmaer, der sender penge i skattely. Det fortæller DR Østjylland. Inden længe skal kommunen sende driften af to plejehjem i udbud. EU-lovgivningen siger, at kommunen ikke må fravælge firmaer, der bruger skattelovgivningen kreativt, men kommunen vil gøre alt for at undgå denne type firmaer. Det siger Enhedslistens byrådsmedlem Lene Fruelund til DR Østjylland.
- Når vi bruger skatteydernes indbetalinger til at købe ydelser af nogle firmaer, så synes vi, at det er OK, at firmaerne også bidrager til fællesskabet. De skal ikke forsøge at snige sig udenom ved at placere deres penge i skattely, siger hun. Men Silkeborg Kommune er på tynd is, vurderer advokat og ekspert i forvaltningsret Torben Bagge fra advokatfirmaet Tommy V. Christiansen i Aarhus.
- En kommune har pligt til at udvise økonomisk ansvarlighed. Jeg ikke sikker på, at det er lovligt for kommunen at fravælge den billigste leverandør, fordi han via lovlig skatteplanlægning vil begrænse sine skattebetalinger, siger han.
Ritzau
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.