
SJÆLLAND: 137.000 unge mellem 16 år og 29 år står i dag uden anden uddannelse end grundskolen, og de er heller ikke i gang med en uddannelse. Det svarer til hver syvende på landsplan. Der er dog store geografiske forskelle. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Især på Sjælland er der mange unge, der hverken har en uddannelse eller er i gang. I Syd- og Vestsjælland er det hver femte ung. Listen over de kommuner, hvor flest unge står uden uddannelse toppes af Odsherred og Lolland, hvor hver fjerde unge har udsigt til at gå arbejdslivet i møde uden en uddannelse.
At så mange unge er hægtet af uddannelsesvognen, risikerer at ramme dansk økonomi på både kort og længere sigt.
Unge uden uddannelse er en gruppe, der står svagt på arbejdsmarkedet. Det så vi især under den økonomiske krise, hvor arbejdsløsheden steg markant for denne gruppe. Mange af de job, der forsvandt, da krisen satte ind, var ufaglærte job. Og der er ikke udsigt til, at de kommer igen.
Det er derfor vigtigt, at vi sætter stort ind på at få uddannet gruppen af unge uden anden uddannelse end grundskolen. Analyser fra AE viser, at både samfundet og de unge selv kan høste millioner ved et uddannelsesløft.
Læs hele analysen hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.