SJÆLLAND: Kommunerne i Region Sjælland er gået sammen med en række repræsentanter for erhvervslivet om en fælles indsats for at skaffe arbejdskraft. Resultatet er Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland, der foruden KKR Sjælland har Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Horesta, Håndværksrådet og landbruget bag sig.
Tanken med den fælles rekrutteringsservice er, at den skal finde konkrete løsninger, så virksomhederne i region Sjælland får adgang til de medarbejdere de har brug for. Ideen er at give virksomhederne oplevelsen af kun at samarbejde med ét jobcenter, selvom alle jobcentre i Region Sjælland indgår i arbejdet med at finde ledig arbejdskraft.
- Kommunerne bliver ofte beskyldt for at være for dårlige til at lytte til virksomhederne og levere det, de efterspørger. Men de private virksomheder er afgørende for, at der er job og dermed vækst og velfærd her i regionen. Og derfor er jeg glad for, at vi nu arbejder sammen om at blive mere målrettede i forhold til, hvordan vi kan hjælpe virksomhederne med rekruttering, siger formanden for KKR Sjælland, borgmester Niels Hörup (V), Solrød.
Et af midlerne til at sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, er at øge antallet af unge, der tager en erhvervsuddannelse. Det bliver derfor også et af fokusområderne for Jobcentrenes Rekrutteringsservice Sjælland.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.