
SKANDERBORG: Ligesom Viborg, Vendsyssel og Haderslev får Skanderborgs ældre borgere efter sommerferien mulighed for at få besøg af specialuddannede sygeplejersker, der kan hjælpe med akutte pleje- og behandlingsopgaver. Det kan fx dreje sig om væskemangel, blærebetændelser og lignende, der i dag risikerer at føre til indlæggelse.
Kommunens nye akutteam kan indenfor en time rykke ud i til berørte borgere og iværksætte den nødvendige behandling og pleje i tæt samarbejde med praktiserende læger og vagtlæger. Formand for Socialudvalget Søren E. Pedersen (V) forventer, at ordningen vil være med til at skabe øget tryghed hos målgruppen.
- Med ordningen undgår vi forhåbentlig nogle af de kortere hospitalsindlæggelser, som ellers kan være stressende og skabe utryghed hos vores ældre borgere. Vores forventning er, at mange vil opleve muligheden for behandling i eget hjem, som et kvalitetsløft, fortæller Søren E. Pedersen.
Udvalgsformanden tilføjer, at han forventer ordningen også er en god forretning, fordi der er færre omkostninger forbundet med behandling og pleje i eget hjem.
Akutteamet er i første omgang et pilotprojekt og ordningen skal evalueres i 2014. Baggrunden for projektet er Budgetaftalen for 2013 - 16, hvor der blandt andet er afsat 1,6 mio. kr. over to år. Pengene er øremærket til at forebygge indlæggelser og styrke modtagelsen af ældre, der udskrives fra sygehus.
Skanderborg Kommune har 33 såkaldte kort-tids-pladser fordelt på kommunen plejecentre. Her kan ældre borgere også bo for en kortere periode i forbindelse med sygdom, så indlæggelse undgås.
sf
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.