Ikke-samlevende forældre er en almindelighed, og hvis ikke-samlevende forældre har et barn med funktionsnedsættelse og deraf følgende transportudgifter til og fra hver af forældrenes adresser, så kan kommunen ikke afslå det med henvisning til, at udgiften er en følge af samlivsophævelsen.
Det er stadig barnets funktionsnedsættelse, der er årsag til transportbehovet, fastslår Ankestyrelsen i en principafgørelse. Den er en ændring af hidtidig praksis og ophæver derfor en tidligere principafgørelse.
Den nye afgørelse bygger på en konkret sag, hvor en kommune havde givet afslag på at dække merudgiften til taxa mellem skolefritidsordning og samværsforælder. Bopælsforælderens taxa-merudgifter blev derimod dækket, og kommunen ville kun betale samme beløb til samværsforælderen, selv om denne boede længere væk og havde større udgifter.
Men merudgifter skal dækkes i det omfang, de overstiger den udgift forældre i samme livssituation har, og Ankestyrelsen fastslår nu udtrykkeligt, at 'forældre i samme livssituation er i den sammenhæng også forældre, der ikke bor sammen'.
Læs principafgørelsen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.