GRIBSKOV: En ny skole i Gilleleje kan komme til at ligge sammen med et nyt plejeboligbyggeri. På den måde kan der spares udgifter på byggeri og drift, ligesom det kan give muligheder for samvær på tværs af generationer, lyder det i et oplæg fra administrationen, som både Gribskov Børneudvalg og Social-og Sundhedsudvalget skal tage stilling til, skriver Frederiksborg Amts Avis.
- Men det er begrænset, hvor meget der kan komme ud af nabofællesskabet. Når det kommer til synergieffekterne kan jeg godt have mine tvivl om, hvor meget der kan komme ud af samværet. De mennesker, der i dag bliver visiteret til en plejebolig, er rigtig dårlige, så at de skulle læse højt for børnene, kan jeg godt tvivle på. Måske ville det være et mere omfattende samvær, hvis der var tale om seniorboliger, men når man skal i plejebolig, er man dårlig. Så det skal vi forholde os til. De mest realistiske synergier er nok på driften, siger formand for Børneudvalget, Trine Egetved (K), der skal diskutere sagen med sine udvalgskolleger mandag.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.