dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Skoler kan indhente tabt undervisning i nyt skoleår

OK13 Kun 9. og 10. klasse skal have de tabte timer inden sommerferien – resten af årgangene kan vente sig et tætpakket skoleår 13/14

Det står skolerne frit for at indhente de timer, som går tabt under lockouten, i det nye skoleår for klassetrinnene 0.-8. klasse. Det fortæller Gordon Ørskov, formand for overenskomstudvalget i Danmarks Lærerforening, til dknyt.

- De minimumstal som kommunerne og skolerne skal overholde, bygger på, at man for eksempel på de sidste klassetrin skal have et vist antal dansktimer. Og hvis det så drejer sig om 7. og 8. klasse, så kan man næste år hente ind på det, man har forsømt i år. Forstået på den måde, at man kan give eleverne nogle flere timer, der så gør, at de opfylder minimumstimetallet.

Og den løsning mener Gordon Ørskov vil være et sandsynligt scenarie, for dermed vil elevernes tabte timer under lockouten ikke udløse overtidsbetaling til lærerne, da kommunerne blot kan planlægge med de ekstra timer til næste år.

- Jeg betragter det lidt som spin, når man siger, at man nok skal sørge for at give eleverne de timer, de skal have, fordi det vil til hver en tid være skolens eller kommunens prioritering, om man først vil indhente de forsømte timer til næste år, siger Gordon Ørskov.

Dermed er det kun nødvendigt at sikre, at 9. og 10. klasseeleverne ikke kommer under minimumstimetallet i år, hvilket – afhængigt af lockoutens varighed – kan betyde en del ekstraundervisning sidst på året, hvor lærerne så har ret til at få overtidsbetaling.

De fleste arbejdstidsaftaler sikrer lærerne 50 procent overtidsbetaling uden pension og andre tillæg, oplyser DLF.

 

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/skoler-kan-indhente-tabt-undervisning-i-nyt-skoleaar

GDPR