KOLDING: Inden årsskiftet skal indeklimaet i 27 kommunale bygninger, herunder skoler og daginstitutioner, undersøges for det sundheds- og miljøskadelige stof PCB. Det oplyser kommunen.
Hvis koncentrationen af PCB er for høj i nogle af de undersøgte bygninger, kan man øge udluftning og rengøring, men det kan også være nødvendigt at udskifte vinduer, fuger og andet byggemateriale, som indeholder PCB.
Kolding Kommune har gennemgået de kommunale ejendomme, som er bygget/renoveret i perioden 1950-1977. Ved at studere registrene har teknikerne fundet ud af, at PCB kan være brugt i 58 bygninger. I første omfang skal der laves målinger i de 27 bygninger, hvor der er størst risiko for, at indeklimaet kan være påvirket af PCB.
- Nu starter vi med at undersøge de 27 ejendomme. Herefter vurderer vi, om de øvrige bygninger også skal undersøges, forklarer afdelingsleder Michael Pagaard Madsen, Kolding Kommune.
bi
PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler) blev brugt i byggematerialer som f.eks. fugemasse, lim i termoruder og maling fra 1950 og frem til 1977, hvor anvendelse blev forbudt. Der er ingen akut sundhedsfare forbundet med at opholde sig i ejendomme, hvor der er brugt PCB-holdige materialer. Men hvis man over en længere årrække bliver udsat for PCB i høje koncentrationer, kan stoffet forstyrre hormon-, immun- og centralnervesystemet samt forplantningsevnen. PCB er også mistænkt for at være kræftfremkaldende.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.