dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Skræddersyede forløb hjælper unge i uddannelse eller job

Ny undersøgelse viser, at 60 pct. af de unge, der starter på erhvervsgrunduddannelsen, kommer videre i job eller starter uddannelse

Undersøgelsen viser også, at de unge, der gennemfører en erhvervsgrunduddannelse (egu), kun har halvt så stor risiko for senere at blive kontanthjælpsmodtagere, som de unge, der afbryder uddannelsen.

Analysen er udarbejdet i forbindelse med projektet 'Sæt skub i egu! 2.0'. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem KL og Ministeriet for Børn og Undervisning.

- Alt for mange unge bliver tabt i uddannelsessystemet, fordi de af den ene eller anden grund har brug for en ekstra hjælpende hånd. Det er vigtigt, at vi hjælper alle unge i gang med job og uddannelse, og vi kan nu tydeligt se, at egu er med til at mindske risikoen for at blive kontanthjælpsmodtager, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.

Tilpasset den enkelte
Egu er en toårig ungdomsuddannelse, der primært består af praktik. Den udbydes af kommunerne og tilrettelægges individuelt i forhold til den unges og praktikvirksomhedens behov.

Netop det skræddersyede forløb fremhæves i analysen som en væsentlig årsag til, at de unge opnår erhvervskompetence i løbet af uddannelsen.

- Der er en gruppe af unge, som har så sammensatte problemer, at de har brug for et tilbud, der er skræddersyet til deres situation. Det er styrken ved egu, at den tilpasses den unges behov. At hjælpe disse unge videre med job og uddannelse er en god investering i fremtiden, siger Jacob Bundsgaard.

To ud af tre egu-elever er ifølge analysen mænd, mange i begyndelsen af tyverne. Foruden de job- og uddannelsesmæssige effekter, får de unge også et styrket selvværd og sociale og relationelle kompetencer, så de får mere styr på deres eget liv.

Tilgangen til uddannelsen har været stigende i de senere år. I 2007 var tilgangen 789 personer. I 2010 var tallet vokset til 1.468.

lcl

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/skraeddersyede-forloeb-hjaelper-unge-i-uddannelse-eller-job

GDPR