SLAGELSE: Arbejdsmarkedschef i Odsherred, Jens Højlund, skifter pr. 1. juni til en tilsvarende stilling i Slagelse. Han har de seneste ni år i Odsherred været først afdelingsleder og senere Job- og Borgerservicechef.
Slagelse Kommune beskriver ham som en skarp profil i både det analytiske, strategiske og driftsorienterede arbejde og med stor indsigt i den type udfordringer, som kommunen står overfor på beskæftigelsesområdet.
- Vi er meget glade for det stærke ansøgerfelt, der har vist interesse for stillingen som arbejdsmarkedschef. Med ansættelsen af Jens er jeg overbevist om, at vi har fået mulighed for at rekruttere en både faglig og personlig stærk mand til jobbet, siger Helle Jakobsen (V), formand for beskæftigelses- og integrationsudvalget.
dc
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.