
BORNHOLM: De ansatte har sagt ja til at indskyde en del af lønnen for at redde deres arbejdsplads, oplyser Danish Crown til TV2 News. Danish Crown oplyser til Ritzau, at 196 ud af de 200 ansatte på slagteriet har stemt.
- Det er kun ganske få procent, der sagde nej, siger Danish Crowns kommunikationsdirektør Anne Villemoes.
Hun understreger overfor TV2 News, at løsningen for Bornholm ikke vil sprede sig til andre slagterier.
- Det vil ikke ske andre steder. Det er en Lex Bornholm, der sikrer, at Bornholm har et slagteri i mindst fem år, siger hun.
Aftale efter lange forhandlinger
Det er Fødevareforbundet NNF og Dansk Industri, der har forhandlet aftalen på plads, som de ansatte på slagteriet nu har sagt ja til. Aftalen kom i hus efter lange forhandlinger - først mellem de ansatte på slagteriet og ledelsen. Og da forhandlingerne gik i hårdknude, fik NNF og DI ind og overtog.
Aftalen blev offentliggjort 4. juni - og dengang sagde forbundsformanden i NNF Ole Wehlast, at han var 'utrolig glad for, at vi har kunnet blive enige om en aftale, der kan redde slagteriet i Rønne fra en lukning'.
- Det har været helt afgørende for os, at har kunnet lave en aftale, der ikke indebærer, at vores medlemmer går ned i løn, men at de i stedet investerer i deres arbejdsplads, sagde Ole Wehlast.
NNF holder pressemøde senere torsdag i forbindelse med Folkemødet på Bornholm.
kil
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.