dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Colourbox

Slut med dobbeltdokumentation i sygeplejen

Københavns hjemmesygepleje slipper for stopure og bruger nu iPads på stedet

KØBENHAVN: Sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i Københavns Kommunes sygepleje skal ikke længere tidsregistrere deres borgerbesøg. Ca. 600 medarbejdere har smidt stopuuret. I løbet af en arbejdsdag kan de nemt komme op på 20 borgerbesøg hver især og får nu en mere fleksibel hverdag, hvor de ikke skal stemple ind og ud ved hvert besøg.

- Medarbejderne har følt tidsregistreringerne som kontrol og manglende tillid til, at man tror på, at de kan udføre deres opgaver på en god måde. Det er rigtig vigtigt, at vi nu får gjort op med det, fordi det er med til at skabe større arbejdsglæde og i sidste ende en bedre sygepleje til borgerne, siger sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

Allerede i december 2012 stoppede de københavnske sosu-medarbejdere i hjemmeplejen med at tidsregistrere, og turen er nu kommet til sygeplejen. Udover at slippe for tidstyranniet slipper sygeplejen også for dobbeltarbejde. Fremover skal de dokumentere ude hos borgerne via en Ipad. Tidligere skulle de både dokumentere i borgernes papirjournaler - og igen elektronisk, når de kom hjem på kontoret.

- Opgøret med den her dobbeltdokumentation giver mere tid sammen med borgerne, og det, synes jeg, er utroligt positivt. Medarbejderne kan nu komme i tættere dialog med borgerne omkring deres dokumentation og få større mulighed for at inddrage dem. Det betyder også, at risikoen for fejl og utilsigtede hændelser forventes at blive reduceret, siger Ninna Thomsen.

ka

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/slut-med-dobbeltdokumentation-i-sygeplejen

GDPR