BALLERUP: Ballerup Kommune uddeler i 2012 smileys til kommunens praktiksteder, der tager elever eller lærlinge - og opfordrer alle virksomheder til at overveje, om de kan hjælpe en ung.
Ballerup har allerede i en årrække prioriteret at samarbejde og handle med virksomheder, som tager socialt ansvar. Derfor benytter kommunen sig af såkaldte 'sociale klausuler' i kontrakterne, når der er udbud på større opgaver inden for fx rengøring og vedligeholdelse af kommunens veje og parker.
- Jeg har tidligere opfordret kommunens leverandører til at tage et socialt ansvar, fordi jeg mener, at man har en særlig forpligtelse, når man leverer til det offentlige. Nu opfordrer jeg alle virksomheder til at hjælpe en ung i gang ved at belønne de mange, der allerede gør en stor indsats og uddanner fremtidens arbejdskraft, fastslår borgmester Ove E. Dalsgaard (S)
.
Ordningen er lokal og gælder de virksomheder, der tager unge bosiddende i Ballerup Kommune.
Omkring 5-600 unge i Ballerup Kommune mangler i øjeblikket elev- praktik- eller lærlingepladser.
Teknisk Erhvervsskole Center Ballerup (TEC Ballerup) og CPH WEST medvirker og kampagnen løber foreløbig et år
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.