I et forsøg, vil otte kommuners jobcentre i samarbejde med Aarhus Universitet gennem såkaldte 'motiverende sms-beskeder' forsøge at hjælpe ledige ved at understøtte borgerens tro på, at de kan få succes med deres jobsøgning. Indsatsen har til hensigt at forbedre aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning og derved hjælpe dem med at finde småjobs, ordinær beskæftigelse og praktikpladser.
Helt konkret sender forskergruppen ved Aarhus Universitet i samarbejde med jobcenteret motiverende sms-beskeder til ledige, der har givet deres tilladelse til at deltage i projektet. Det sker i kombination med vejledningsvideoer og videoer af interviews med borgere, som er lykkedes med at finde ordinær beskæftigelse på trods af tilsvarende udfordringer. I forløbet af videoen bedes deltagerne om at besvare få spørgsmål, som skal identificere borgernes mulige udfordringer i forhold til jobsøgningen for herved at kunne målrette videoerne til de enkelte borgere.
Indsatsen er designet af PhD studerende ved Aarhus Universitet Jonas Fluchtmann med assistance fra professorerne Michael Rosholm og Alexander Koch og med finansiel støtte fra Væksthusets Forskningscenter og Interacting Minds Centre.
- Forsøget baseres på en deltagergruppe, som modtager de motiverende sms-beskeder, og en kontrolgruppe, som ikke får indsatsen. Hvor kontrolgruppen følger deres normale kontaktforløb og indsatser i jobcenteret, så får deltagergruppen den ekstra indsats oven i deres normale forløb og indsatser. Vi vil så i sommer 2019 evaluere indsatsen og måle effekten af metoden ved at sammenholde deltagergruppen med kontrolgruppen, siger Jonas Fluchtmann,
Norddjurs, Aarhus, Esbjerg, Vejle, Helsingør, Middelfart, Haderslev og Randers deltager i forskningsforsøget.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.