dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi

Social hotline giver tryghed for udsatte borgere

Siden 1. januar har borgere i Silkeborg med akutte sociale problemer kunnet få hurtig hjælp uden for kommunens normale åbningstid
13. MAR 2014 11.06

SILKEBORG: På Den Sociale Hotline yder socialrådgivere fra Silkeborg Kommunes Socialteam akut hjælp til borgere, der ikke har et sted at bo, føler sig isolerede, lever med misbrug eller vold eller har andre svære sociale udfordringer, der kræver handling her og nu.

Birger Rask, der er leder af Kirkens Korshær i Silkeborg, har tæt kontakt til mange af de borgere, der har brug for akut hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen.

- Det er en stor hjælp for os, at vi nu har et sted, vi kan hjælpe brugerne med at ringe til, når de har det svært. Hotlinen er alletiders og en rigtig god mulighed for vores brugere. Lige præcis vores brugere kan have brug for hjælp på ubestemte tider - også uden for kommunens åbningstid. Så det er helt klart en stor hjælp, siger Birger Rask.

Lettere for lægerne
Den nye hotline giver de praktiserende læger mulighed for at hjælpe en borger med at komme i direkte kontakt med en socialrådgiver, allerede mens borgeren sidder i lægens praksis.

Formand for bylægeforeningen, Lene Bruun Clausen, synes, at princippet om en social hotline er rigtig godt.

- Som læger har vi mange samarbejdspartnere, og hotlinen er med til at skabe enkelthed. Før kunne det godt være lidt svært at finde ud af, hvem man skulle ringe til, men nu er det et nummer, man skal bruge. Det gør det nemt, siger Lene Bruun Clausen.

Hurtig handling i fællesskab

Den Sociale Hotline udspringer af Silkeborg Kommunes ønske om at udvide hjælpen til de socialt mest udsatte borgere i samarbejde med lægerne.

 - Det handler om at sætte tidligst muligt ind med den rette hjælp til den enkelte borger. Ind i mellem kræver det hurtig handling at få livet tilbage på sporet. Her har lægerne og socialrådgiverne tilsammen en faglighed og viden om de forskellige tilbud, som kan gøre en stor forskel for den enkelte borger i en sårbar situation, siger Michael Maaløe, Job- og Borgerservicechef.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/social-hotline-giver-tryghed-for-udsatte-borgere

GDPR