dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
DK Debat

Forskning viser:
Socialrådgivere er bekymrede over dansk immigrationslovgivning

Nyt forskningsprojekt sætter fokus på socialrådgiveres og andre velfærdsarbejderes bekymringer over de mange lovstramninger.
24. JUL 2023 7.40

I et nyt forskningsprojekt fraRoskilde Universitet er 20 socialrådgivere og andre velfærdsprofessionelle interviewet om deres arbejde med flygtninge og indvandrere. 

Studiet viser, at mange af de adspurgte er bekymrede for, hvordan de danske love påvirker deres arbejde med mennesker i en ulykkelig situation.

- Socialrådgiverne er frustrerede over de mange stramninger, og hvordan de påvirker deres job. De har investeret meget af sig selv i at hjælpe andre, og de føler ikke altid, at det er muligt med de hårde regler på området. Og samtidig er det svært at ytre kritik, siger Michelle Pace, professor på Roskilde Universitet.

De 20 velfærdsarbejdere er fordelt på seks kommuner. Studiet har fulgt gruppen på 20 velfærdsprofessionelle siden 2014, og i løbet af årene er flere af dem rykket videre til andre job på grund af deres utilfredshed med vilkårene på området.

- Fra 2015 til 2018 strammede Danmark immigrationslovene ikke mindre end 70 gange. Der er et stærkt fokus på at gøre Danmark til så uattraktiv en destination som muligt, siger Michelle Pace.

- Mange socialarbejdere har haft stor succes med at integrere og finde job til flygtninge. Men med årene er rammerne for deres job blevet smallere og smallere. De er frustrerede over de mange stramninger, og hvordan det påvirker deres arbejde og de mennesker, de møder, siger hun.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.