BRØNDBY: Brøndby Kommunes korps mod socialt bedrageri har i 2015 afsløret socialt bedrageri for fem mio. kr. Der har været sager om kontanthjælp, der ikke burde have været udbetalt, sygemeldte borgere, som rent faktisk arbejder alligevel, og folk, der modtager børnepenge, selv om deres børn ikke bor her i landet. Det skriver TV2 Lorry.
Flere af sagerne er åbnet, efter kommunen har fået en henvendelse fra Skat eller Udbetaling Danmark, men også fordi kommunen har fået 42 henvendelser fra borgere, der har haft kendskab til mennesker, der uberettiget fik udbetalt sociale ydelser. I de situationer har kommunen undersøgt sagen - og i tre tilfælde var bedrageriet så grelt, at borgeren blev politianmeldt for grov uagtsomhed.
- Vi forfølger kun sager, hvor vi føler os overbeviste om, at der foregår snyd. Hvis vi er i tvivl, og hvis vi ikke kan dokumentere det, så lader vi sagen ligge. Så borgernes retssikkerhed er i højsædet, forklarer Bettina Ohm Eriksen fra Brøndby Kommunes kontrolenhed.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.