dkmedier
dknyt
dkindkob
dknyt
dksundhed
doi
doi
Foto: Sønderborg Kommune

Sønderborg uddanner i kunsten 'motivation til selvhjælp'

Det er tid at gøre op med en kultur, hvor plejepersonalet i kommunen varter ældre op

SØNDERBORG: Kommunen har derfor sat projektet 'Hjælp til selvhjælp - mere end vi plejer' igang og sender i den forbindelse 700 medarbejdere på kursus. Undervisningen byder bl.a. på viden om sundhed, samtaleteknik, positiv brug af ressourcer og tværfagligt samarbejde. Undervisningen er tilrettelagt, så modulerne hele tiden følges op af praktik, hvor teorien omsættes til hverdagens opgaver.

- Hjælpsomheden er meget udtalt hos mange af vores dygtige medarbejdere, og det er jo sådan set en rigtig fin kvalitet. Men fakta er bare, at livskvalitet handler om at kunne klare sig selv så længe som muligt, og derfor skal vi frem til en kulturændring, hvor medarbejderne i højere grad støtter og motiverer vore ældre til at prøve at gøre nogle ting selv. På den måde er vi med til at sikre, at borgerne bevarer deres funktioner og dermed deres livskvalitet så længe som muligt, siger formand for socialudvalget i Sønderborg Kommune, Jørgen Jørgensen (SF).

Uddannelsesforløbet er allerede i gang og slutter i juni 2013.

lcl

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Socials artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Socials artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Social

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dksocial.dk/artikel/soenderborg-uddanner-i-kunsten-motivation-til-selvhjaelp

GDPR